Hvem er HcH - Hjørring civile Hundeførerforening
De sidste mange år har klubben haft fast træningsplads med dejligt klubhus i Forstbotanisk have, Ålborgvej 142. (Ved Arla)
Klubben er i dag den største DcH klub i landet, med ca. 400 medlemmer. Klubben råder over ca. 40 veluddannede trænere som står til rådighed med vejledning og råd vedr. træning af din hund.
Der trænes i flere programmer, DcH programmet (C, B, A og E-klassen), DKK programmet (klasse I, II, III, og Elite). Derudover trænes der i IPO-program, som indeholder forsvarsarbejde, (for udvalgte hunde og hundeførere).
Der starter nye hold med hvalpe-/begyndere ca. 3 gange årligt.
Klubben råder over flere eftersøgere tilknyttet DcH’s landsdækkende eftersøgningskorps, der gerne stiller op hvis man har tabt en tegnebog, briller høreapparat eller lign., mod betaling af transporten. (også for ikke medlemmer).
Der er også mulighed for at få gratis hjælp af klubbens uddannede hundekonsulenter, med råd og vejledning om hund, til såvel hjemmeproblemer som træningsproblemer, mod betaling af transport. (også for ikke medlemmer)
Står du med ny hund eller har spørgsmål til DcH kan du altid kontakte vores afdeling, som gerne besvarer evt. spørgsmål, som ikke kan findes her på siden.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
|